Informationer om havnen
Beliggenhed
Lillebælt, Kolding Fjord
55°29,7'N 9°30,0'E - kort 158
Havnen
der er en selvejende institution, består af Nordhavnen umiddelbart W for N-lige dækmole og Sydhavnen, der er beliggende ved Kolding Å's udløb.
Dybder
Nordhavn: 3,0 m og Sydhavn: 2,5 m.
Anmærkning: Dybden i renden til Sydhavn er midlertidigt aftaget til 2,2 m.
Største skibe
der kan besejle havnen: Længde 14 m, bredde 5 m og dybgang 2,5 m.
Vandstand
Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er 0,2 m. NE-E-lig vind giver indtil 1,5 m højvande og W-lig vind indtil 1,5 m lavvande.
Strøm
Sydhavnen: Udløb fra åen giver E-gående strøm i selve havnen. Den E-gående strøm skærer den gravede rende til havnen under en vinkel på ca. 45°.
Afmærkning
Sejlrenden til Sydhavnen er på N-siden afmærket med grønne stager med topbetegnelse og på S-siden med røde stager med topbetegnelse.


