Kolding Lystbådehavn
55o 29.70' N - 09o30.20' E

Kolding Erhvervshavn

 

IKKE-SOLAS skibe ved godkendt havnefacilitet

Rundt om i de danske havne modtages der jævnligt skibe, som ikke er omfattet af de internationale regler om sikring.

Der kan være mange grunde til at skibene ikke er omfattet, men der typisk tale om små skibe (bunkersskibe/lodsbåde/slæbebåde), skibe der ikke sejler internationalt eller fiske/lystfartøjer.

Såfremt disse skibe skal gøre brug af en sikret havnefacilitet, skal der, selvom fartøjerne ikke er omfattet af reglerne, i havnefacilitetens sikringsplan være procedurer for hvordan skibene håndteres i den sikrede havnefacilitet.

Det fremgår af EU forordningen om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter 1 , at: Det er vigtigt at havnefaciliteternes sikringsplaner indeholder hensigtsmæssige bestemmelser, som garanterer, at sikringen af de skibe, der er omfattet af reglerne om terrorsikring, ikke svækkes af noget skib, nogen grænseflade mellem skib og havn eller skib-til-skib-aktiviteter, der involverer skibe, som ikke er omfattet af reglerne.

Disse fartøjer har som udgangspunkt ikke behov for sikrede havnefaciliteter og det anbefales, at havnene så vidt muligt lader disse skibe ligge i de dele af havnen, som ikke er terror-sikrede.

Dette er naturligvis ikke altid muligt. Enten fordi hele havnen er sikret eller fordi havnen anvendes på en sådan måde, at det er nødvendigt fra tid til anden at modtage IKKE-SOLAS skibe i sikrede faciliteter.

Mange havne har allerede procedurer på plads, som kan håndtere disse situationer, men det er vigtigt at alle havne, som har dette trafikmønster, får det indarbejdet i planerne.

Grundlæggende skal man betragte et sådant IKKE-SOLAS skib som enhver anden ikke omfattet trafik til og fra faciliteten. Dvs. såsom leverandører, vognmænd o. lign. fra landsiden. For disse er der allerede opstillet procedurer, der sikrer, at man ved, hvem det er, hvad de har med og om nogen har bestilt varerne/ydelserne osv.. Der er også taget stilling til hvordan (og om hvorvidt) disse leverandører/varer modtages såfremt havnefaciliteten sættes på et højere sikringsniveau.

Da sådanne IKKE-SOLAS skibe kan ligge ved kaj samtidigt med SOLAS-SKIBE, er det ligeledes vigtigt, at der sikres en adskillelse mellem de to typer af fartøjer, som er tilstrækkelig til at sikre, at sikkerheden for SOLAS-SKIBET ikke kompromitteres. Dvs. at de ikke må ligge

klos op ad hinanden og det ville være bedst, hvis de ikke var ved kaj samtidigt.

Dansk   English   Deutsch