Kolding - spejlbillede af hele DanmarkKolding er en by i centrum. Den ligger som et bindeled mellem Skandinavien og det øvrige Europa og er midtpunkt for regionens kulturliv. Beliggenheden er med til at gøre Kolding ideel til konferencer, som kombineres med gode oplevelser. Den gamle kongeby er i dag en moderne købstad med livlig handel og grønne oaser overalt. I bykernen fortæller de charmerende huse historier helt tilbage fra middelalderen. Den gamle kongeborg, Koldinghus, knejser stolt over byen. Fra Kæmpetårnet har man en fantastisk udsigt over byen og dens nærmeste omegn, for slet ikke at tale om kigget ud over Kolding Fjord, et eldorado for lystfiskere. Er man i Kolding, må man ikke snyde sig selv for de mange spændende oplevelser, man kan få. En tur i Den geografiske Have, med over 2.000 planter fra hele verden, rosenhaven, læge- og krydderurtehave - og tamme dyr og legeplads til børnene. Et besøg på Koldings nye kunstmuseum Trapholt, som er placeret med udsigt over Kolding Fjord. Museet er Danmarks mest moderne kunstmuseum og det femte største. |
|


