Sidste nyt

Lidt om master, fast og løbende rig
(18 Feb 2014)

Vejret lysner og vi bevæger os alle mod en forhåbentlig forrygende sejlsæson 2014. Bådene står stadig i deres stativer og venter på forårets kommende omsorg, og til atter at komme i det rette miljø!

I forbindelse med efterårets optagning af både er et par gamle travere atter kommet frem i dagens lys. Dette har henledt KLH til at udforme denne information, som omhandler lidt omkring ”god kollegial sejler-tone” på havnen.

1. Klaprende fald
Klaprende fald udviser en mangel af respekt for medsejlere og dermed dårligt sømandskab! Vi observerer faktisk en del larmende fald, som med stor lethed og minimalt tidsforbrug kunne være sikret, inden man forlod båden.
 
Derfor: Check og sikre dine fald inden båden forlades - såvel i vand som på land.
 
2. Område til rigning
Inden sæsonens afslutning etablerede KLH et område til rigning af master før og efter sæsonen. Tanken var, at undgå de mange uheldige ”parkeringer” af master på havneområdet.
 
Ved områdets indgang er der skiltet med 48 timers af/tilrigning. Vi håber alle vil respektere denne tidsbegrænsning for at sikre plads til alle.
 
3. Broen ved mastekranen 
Broen ved mastekranen er selvfølgelig til korte ophold. Vi har observeret sejlere, som fortøjer ved broen og her går i gang med tømning af båd, afmontering af sejl mv. Kort tids fortøjning og ophold ved mastekranen i forbindelse med af/til rigning, bør være en selvfølge - således, at næste sejlerkollega kan komme til.
 
Derfor: Afmonter sejl, bom, fald mv. i din egen bås og løsn vant, bolte, splitter, møtrikker mv. - således at båden er klar til hurtig afmontering af mast - inden årets næstsidste sejltur til mastekranen foretages.
 
4. Dækker forsikringen, når masten sidder på?
En del sejlere har valgt, at vinteropbevare båden på land, i KLH’s stativer og med masten monteret. Det forlyder, at ikke alle forsikringsselskaber dækker skader når båden vinteropbevares med mast.
 
Derfor: Er du i tvivl om forsikringen dækker, så henvend dig til dit forsikringsselskab for af/bekræftelse. 
 
 
Venlig hilsen bestyrelsen samt havnepersonalet.




Powered by CuteNews




Flere nyheder?

Se listen med alle nyheder ved at klikke her...

Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev via feltet i bunden af siden!









Havnekontorets åbningstider

Mandag-fredag:
Torsdag endvidere (1/4-31/10):
Weekend/helligdage:
Mellem jul og nytår:

Herudover kan der være enkelte lukkedage i løbet af
året, og de vil blive annonceret under Sidste nyt
.

 

Kl. 9:00 til 10:30
Kl. 15:00 til 17:00
Lukket
Lukket

Ønsker du at tilmelde dig vores nyhedsbrev?


Kolding Lystbådehavn

Skamlingvejen 5
6000 Kolding
Tlf. +45 7553 2722