Sidste nyt

Forsikringsforhold, arbejde på havnen, påbud om hjelm
(25 Feb 2014)

Så er det atter tid til lidt informationer fra KLH - denne gang om forsikringsforhold, arbejder på havnen i sæson 2014 og påbud om hjelm på området ved kranen.

 

1. Forsikringsforhold

Bestyrelsen og personalet har i flere tilfælde fået spørgsmål vedrørende bådejerens forsikringsforhold. Det har bl.a. ført til, at alle bådejere i 2014 skal fremvise min. lovlig ansvarsforsikring for deres båd på havnekontoret. Husk at medbringe denne når du afhenter årsmærket.

I flere tilfælde har man i sejlerblade kunne læse, at forsikringsforhold for både er anderledes specifik end f.eks. en bilforsikring. I nogle tilfælde er man ikke altid fuldt dækket ind via en ansvarsforsikring, hvis andre forårsager en skade på din båd. Det kan f.eks. være ved brand, påsejling, stormskader, vælteskader m.m.

Skal man være fuldt dækket er det sikreste, at vælge den noget dyrere kaskoforsikring.

Vi skal ikke som havn gå ind i, om du er dækket eller ej, eller hvilken forsikring du vælger, men kun opfordre til at I selv undersøger, hvorledes I er dækket, hvis I kun har en lovpligtig ansvarsforsikring.

Som I kan se, kommer en del af de både, som står i havnens stativer, nu op med mast på. Havnen har en stativforsikring, hvis der sker noget med havnens stativer, men det er MEGET VIGTIGT, at du undersøger, om dit eget forsikringsselskab kan godkende, at båden står i KLH-stativer på land med mast på.

I den forbindelse gør havnen opmærksom på, at der gælder samme uskrevne etiske regler for både på land med mast på. Det betyder bl.a. at man jævnligt tilser, at der ikke er løse slappe fald, presenninger eller lignende, som står og generer havnens brugere.

Personalet i havnen er blevet bedt om at stramme op på disse forhold.
HUSK alle sejl SKAL være afmonteret INDEN båden kommer på land.

 

2. Arbejder på havnen i sæson 2014

Remtræ:
Havnepersonalet er her hen over vinteren ved at udskifte ny rem på bro F og bro C i Sydhavnen, samt defekt remtræ på bro D i Nordhavnen, som blev ødelagt under efterårsstormene. Det sidste rem, som mangler på det yderste stykke af ydermolen i Nord, er også på vej til at blive udskiftet.

Belysning:
I Sydhavnen arbejdes der på at udskifte pladsbelysningen på land til mere energirigtige lyskilder.

Sikker Havn:
Havnens bestyrelse har besluttet at opgradere begge havne til at blive certificeret som SIKKER HAVN. Det er et projekt, som vi allerede har taget skridt imod, nemlig med redningsposterne fra Codan, som er placeret mange steder på havnen.

Ud over disse skal der placeres redningsstiger på begge sider af broerne og med en passende afstand således, at man selv kan bjærge sig i land, hvis uheldet skulle være ude, og man er faldet i vandet. Sikker Havn stiller yderligere krav om bl.a. reflekser ved stiger og på agterpæle ud for redningsstigerne, førstehjælpsudstyr, hjertestarter samt planer for vedligehold og information.

Hjertestartere:
Vi minder dig også lige på, at havnen har placeret hjertestartere i begge havne.
• I Syd er hjertestarteren placeret lige uden for havnekontoret
• I Nord er hjertestarteren placeret på toiletbygningen

Værn om sikkerheden:
Vi beder alle - som havnens brugere - at værne om sikkerhedsforanstaltningerne, og giv gerne besked til havnepersonalet, hvis I opdager mangler eller uregelmæssigheder.

 

3. Påbud om hjelm på området ved kranen

Som du sikkert har bemærket, bærer alle ansatte og besøgene på en byggeplads en sikkerhedshjelm. Samme regler er gældende for arbejder med og i nærheden af kraner. Disse regler indebærer, at når du fremover skal benytte havnens kran, vil du af havnepersonalet blive bedt om at tage en hjelm på. (Havnen råder over et antal sikkerhedshjelme).

Da dette er et arbejdsmiljøkrav, som havnen skal overholde, forventer vi, at du som kunde og for din egen sikkerhed bidrager til at overholde disse regler ved benyttelse af havnens kran.

 

Foråret og sæsonen nærmer sig – på snarligt gensyn.
Venlig hilsen bestyrelsen samt havnepersonalet.

 




Powered by CuteNews




Flere nyheder?

Se listen med alle nyheder ved at klikke her...

Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev via feltet i bunden af siden!









Havnekontorets åbningstider

Mandag-fredag:
Torsdag endvidere (1/4-31/10):
Weekend/helligdage:
Mellem jul og nytår:

Herudover kan der være enkelte lukkedage i løbet af
året, og de vil blive annonceret under Sidste nyt
.

 

Kl. 9:00 til 10:30
Kl. 15:00 til 17:00
Lukket
Lukket

Ønsker du at tilmelde dig vores nyhedsbrev?


Kolding Lystbådehavn

Skamlingvejen 5
6000 Kolding
Tlf. +45 7553 2722