Sidste nyt

Samarbejde om ny lystbådehavn og boliger
(17 Dec 2014)
 
Den sydlige lystbådehavn i Kolding Fjord skal udvides, så alle lystbåde kan samles i en havn, og der skal bygges attraktive boliger med udsigt ud over vandet. Kolding Kommune vil inddrage Den Selvejende Institution ”Kolding Lystbådehavn” i det videre arbejde, der også kræver private investeringer, for at finansiere en udvidelse af lystbådehavnen.
 
Det er nødvendigt at udbygge den sydlige lystbådehavn “Marina Syd", idet den nordlige lystbådehavn ”Marina Nord” skal flytte. Erhvervshavnen har behov for udvidelse, og Marina Nords lejeaftale med Kolding Havn udløber i 2017.
 
For at få penge til udvidelsen arbejder Kolding Kommune videre med at bygge boliger i området, der kan finansiere det øvrige byggeri. Der skal dog tages højde for, at der både kan være boliger og marina i området.
 
”Vi ser for os et område, der er attraktivt og rekreativt for byens og landsdelens borgere. I vores vision indgår, at alle, der har interesse for sejlsport, eller som ønsker at komme tæt på vandet og aktiviteterne omkring marinaen og sejlerlivet, vil føle sig velkomne på Kolding Ny Marina”, siger Finn Mortensen, formand for Kolding Lystbådehavns ca. 1.000 medlemmer.
 
For borgmester Jørn Pedersen er samarbejdet med sejlerne vigtigt i den videre proces.
 
”Vi skal finde en balance, hvor der både skabes plads til attraktive boliger ved vandet og plads til sejlerne. Vi har ikke de millioner, der skal til en lystbådehavn. Derfor skal vi finansiere det ved at bygge boliger i umiddelbar nærhed. Ved fortsat at inddrage sejlerne kan vi arbejde på løsninger, der får det hele til at hænge sammen”, siger Jørn Pedersen.
 
Kontakt:
 
Finn Mortensen, formand Kolding Lystbådehavn, tlf. 29 33 60 44.
 
Jørn Pedersen, borgmester Kolding Kommune, tlf. 51 48 27 38.




Powered by CuteNews




Flere nyheder?

Se listen med alle nyheder ved at klikke her...

Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev via feltet i bunden af siden!









Havnekontorets åbningstider

Mandag-fredag:
Torsdag endvidere (1/4-31/10):
Weekend/helligdage:
Mellem jul og nytår:

Herudover kan der være enkelte lukkedage i løbet af
året, og de vil blive annonceret under Sidste nyt
.

 

Kl. 9:00 til 10:30
Kl. 15:00 til 17:00
Lukket
Lukket

Ønsker du at tilmelde dig vores nyhedsbrev?


Kolding Lystbådehavn

Skamlingvejen 5
6000 Kolding
Tlf. +45 7553 2722