Sidste nyt

Ny forpagter af Restaurant Marina Syd - fremover kaldet Marinaen
(21 Jan 2015)
 
Restauranten skal renoveres indvendigt og udvendigt, og resultatet bliver det nye 'Marinaen', som efter planen åbner den 1. april 2015.
 
 
 
 
Efter en længerevarende og intens arbejdsindsats er det en stor glæde at kunne meddele, at KLH har indgået en ny lejeaftale for Restaurant Marina Syd.
 
Det mangeårige samarbejde med Tommy Hauritz blev afsluttet den 1. januar. Samme dato har vi indgået en spændende aftale med folkene omkring “The Mocca Cafe”, som en del sikkert kender fra deres virksomhed i Al Passagen her i Kolding.
 
Såvel indvendige som udvendige lokaliteter renoveres, der foretages ændret rumdeling, og der installeres nyt inventar. Der satses på nyt og anderledes koncept med restaurant, festlokaler samt grill-café. Officiel åbning er fastsat til den 1. april 2015. Vi ser meget frem til projektet, som uden tvivl vil løfte niveauet på Marina Syd og dermed gøre havnen mere attraktiv for os som brugere og ikke mindst for havnens gæster.
 
 
 
Et visuelt indtryk af, hvordan de nye forpagtere forestiller sig stilen i det ombyggede 'Marinaen'...
 
 
 
 
En hilsen fra 'Marinaen':
 
Kære sejler.
D.1 januar 2015 overtog vi Rest. Marina Syd på Kolding Lystbådhavn. Fremover kommer restauranten iøvrigt til at hedde Marinaen. Vi glæder os rigtigt meget til at byde Jer velkomne i nye lokaler – lige nu er vi i fuld gang med at renovere de tidligere lokaler. Det er alt lige fra køkkenet til festlokalerne, som får en omgang, og vi satser på, at det hele er færdigt til start april, så vi kan byde Jer indenfor.
 
Marinaen vil som udgangspunkt have åbent fra april - september som a la carte restaurant og selskabs restaurant hele året rundt. Hvis tingene går, som vi håber, vil Marinaen også fra september - april have åbent som aften a la carte restaurant.
 
Lidt om os selv: Tom Forsberg 50 år og Morten Strøh 36 år er de 2 ejere af Marinaen. Udover nyerhvervelsen af Marinaen har vi også the mokka cafe, Vinbaren og Frozen i A.L.Passagen og bar´sushi på Låsbybanke. Tom har de sidste 4 år arbejdet i køkkenet på cafeen og vil fremover være at finde i køkkenet på Marinaen. Tom har tidligere arbejdet som køkkenchef på Comwell Kolding og har erfaring både på a la carte delen og selskabs delen. Morten vil være at finde på gulvet, hvor han vil servicere jer gæster. Morten har i en årrække arbejdet som sælger i restaurationsbranchen.
 
Vi håber vi ses inden længe…..
 
Med venlig hilsen
 
Morten Strøh
The Mokka Café
A.L Passagen 9-13
6000 Kolding
 
 
 
 




Powered by CuteNews




Flere nyheder?

Se listen med alle nyheder ved at klikke her...

Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev via feltet i bunden af siden!









Havnekontorets åbningstider

Mandag-fredag:
Torsdag endvidere (1/4-31/10):
Weekend/helligdage:
Mellem jul og nytår:

Herudover kan der være enkelte lukkedage i løbet af
året, og de vil blive annonceret under Sidste nyt
.

 

Kl. 9:00 til 10:30
Kl. 15:00 til 17:00
Lukket
Lukket

Ønsker du at tilmelde dig vores nyhedsbrev?


Kolding Lystbådehavn

Skamlingvejen 5
6000 Kolding
Tlf. +45 7553 2722